Medlemskab af FDM
Der er 2 hjemmesider, som naturligvis fortæller alt det vigtige om FDM, og det er naturligvis deres egen hjemmeside samt leksikonoplysningerne på de 2 sider:
http://da.wikipedia.org/wiki/FDM
Det koster nogle få hundrede kr. om året at være medlem af FDM, men de fleste opnår så mange fordele, at de penge er givet godt ud, så de fleste faktisk får mere igen hvert år fra organisationen i form af rabatter og gode råd i deres medlemsblad.
Hvad er FDM?
FDM (Forenede Danske Motorejere) er en forening stiftet i 1909 med hjemsted i Lyngby nord for København. Foreningen er oprindeligt udsprunget af bladet Motor (stiftet 1906), der den dag i dag er foreningens medlemsblad og med 434.000 læsere er Danmarks største bilblad. Læsertallet er ligesom mange andre medier faldet de senere år fra toppen på 658.000 i 2. halvår 2002. Desuden udgiver FDM specialmagasinet Motor Classic som har omkring 9.000 læsere.
Antal medlemmer
Medlemstallet for FDM har i mange år været stigende, dog med et lille fald i medlemstallet i 2009. I 2010 steg FDMs medlemstal igen, således at FDM i dag har 238.000 husstande som medlemmer.
Foreningen udbyder teknisk og juridisk rådgivning til medlemmerne, og tilbyder i den forbindelse at føre sager ved domstolene på vegne af medlemmerne. FDM har i mange år haft testcentre, hvor bilisterne kan få testet nye og brugte biler. Desuden har FDM siden 2005 tilbudt, at bilisterne kan få foretaget det obligatoriske bilsyn på FDMs testcentre. FDM varetager også bilisternes interesse overfor politikerne.
Hvad tilbyder FDM?
FDM ejer de køretekniske anlæg Jyllands-Ringen ved Silkeborg samt Sjællandsringen ved Roskilde og driver 9 campingpladser rundt om i Danmark.
Desuden ejer FDM rejsebureauet FDM travel, som i 2010 sendte over 300.000 danskere på rejseoplevelser i hele verden. FDM driver sammen med Lærerstandens Brandforsikring FDM forsikring. FDM forsikring havde i 2010 en omsætning på 95.589 t.kr.
FDM har 1. juni 2007 stiftet eget vejhjælpsselskab under navnet FDM Vejhjælp. Selskabets daglige drift varetages af Dansk Autohjælp. 2010 blev med 22.000 nye vejhjælpskunder det bedste tegningsår i selskabets historie.
FDM stiftede i 2007 sammen med dele af bilbranchen bilklage.dk, et ankenævn for biler, som behandler forbrugerklager i forbindelse med køb af en bil for over 100.000 kr. eller en værksted/serviceregning over 1.500 kr.
I 2010 etablerede FDM et særligt medlemskab – Young FDM – til bilister mellem 18-25 år. I forlængelse heraf indførte FDMs testcenter FDMs købsrådgivning, hvor brugtbilskøbere kan få vurderet biler til en købspris på max 50.000 kr.og få vurderet bilens tilstand i forhold til alder og kilometerstand, og om et køb vil være tilrådeligt.
I 2010 relancerede FDM også deres netbutik netbutik.fdm.dk , hvor der kan købes alt fra motorvejsmærkater til autostole.
Fakta om FDM
FDM er Danmarks største interesseorganisation for bilejere
FDM har 242.000 husstande som medlemmer
FDM arbejder bl.a. for afvikling af registreringsafgiften, bedre trafiksikkerhed, mere hensynstagen til miljøet, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed
FDM driver desuden test og bilsyns centre, køretekniske anlæg, rejsebureau, og campingpladser over hele landet
FDM driver også forsikringsselskab via FDM Forsikring og tilbyder vejhjælp
Vi tilbyder rådgivning til vores medlemmer i forbrugermæssige, juridiske eller tekniske spørgsmål, ligesom organisationen tilbyder at føre flere af medlemmernes sager ved domstolene på vegne af medlemmerne.
FDM udgiver bladet Motor, som med 462.000 læsere er Danmarks største bilblad
FDM sidder med i en række råd og nævn herunder:
Rådets for Sikker Trafiks forretningsudvalg
Færdselssikkerhedskommissionen
Regionale færdselssikkerheds råd
Transportministeriets tænketank for persontransport
Forbrugerforum
Forbrugerklagenævnet
Justitsministeriets arbejdsgruppe for bedre forbrugerbeskyttelse på parkeringsområdet
Transportens innovationsnetværk
Ankenævn for biler
Dansk Kørelærer Union
Campingrådet
FDM har knap 400 ansatte
Billede: vintaysg