Analyse af firmabiler i Danmark
I de danske erhvervsmagasiner kan man hvert år finde flere objektive analyser af priser på anskaffelse af firmabil, således beslutningstagerne har noget konkret at forholde sig til i forhold til de enkelte bilforhandleres farvestrålende brochurer, som kan være meget subjektive. Næsten alle de seriøse erhvervsblade har en bilsektion med analyser og statistikker over firmabiler samt reglerne om anskaffelse samt afskrivning. Der er gennem tiden skrevet tykke bøger om beskatningen af firmabiler, som vi derfor ikke vil komme ind på her. Men en tydelig tendens gør sig bemærket i analyserne fra de seneste år angående firmabiler. Investeringen i en firmabil er bedre, jo dyrere bilen er. Dette burde ikke komme bag på mange, da firmabiler har gode afskrivningsmuligheder, samt man jo både kan købe eller lease en luksus firmabil. For et beløb på 5-10.000 kr. brutto kan man lease en luksus Audi eller Mercedes firmabil, så man kan komme frem til møderne på en anstændig måde med komfort og stil. Disse biler koster ofte i området 700.000-1.000.000 kr. eller mere i anskaffelsespris, så derfor er det ofte en nemmere og i sidste ende mere økonomisk måde at anskaffe en firmabil på ved at lease denne.
Man kan stille sin privatbil til rådighed for firmaet
En anden udbredt mulighed er at stille sin egen private bil til rådighed for firmaet, idet man så opnår en kørselsgodtgørelse fra arbejdsgiveren på 2-3 kr. pr. km. En analyse er kommet frem til følgende konklusion: Biler i luksus klassen som Audi A6, BMW 520d og Volvo S80 giver en besparelse på over 1.000 kr. pr. måned, hvis man anvender en firmabilsordning i stedet for at købe privat og få kørselsgodtgørelse. For at opnå denne fordel, så skal man køre 20.000 km i firmaregi og 10.000 km privat hvert år. Ved at vælge en Mercedes E 220 diesel opnår man en besparelse for medarbejderen på 2.086 kroner per måned. Til gengæld må arbejdsgiveren bløde omkring 10.000 kr. månedligt i forhold til at udbetale kørselsgodtgørelse til en medarbejder med egen Mercedes. For visse firmabiler såsom Ford Mondeo 1,6 TDCi og Ford S-Max 2,0 TDCi kan det lige netop betale sig at køre som firmabiler med en besparelse på hhv. 531 kr. og 261 kr. Så nu har man altså noget konkret at vælge imellem, når man skal ud og vælge en firmabil. Mange billigere biler kan det altså slet ikke betale sig at købe som firmabil, idet man eksempelvis med en Peugeot 508 1,6 e-HDI aut. kan hente en besparelse på 874 kr. hver måned ved selv at eje og optanke denne økonomiske bil, som kan køre hele 23 km pr. liter ved blandet kørsel. En Toyota Avensis ligger lige på vippen, så fordelen ved denne firmabil er forsvindende lille, uanset om man bruger den som privatbil eller køber den som en firmabil. Du kan se meget mere om firmabiler her.
Billede: skyltide