Lige siden man opfandt bilen, så har den været i konstant forbedring. Alting kunne gøres bedre, og samtidig opstod der jo hurtigt konkurrence mellem bilproducenterne, så hvert år skulle der fornyelse til, således man kunne sikre sig en god andel af det samlede bilsalg. Det var jo med at tilbyde højere fart, mere plads i bilen, flere hestekræfter og den slags.

Udstyr i bilerne

Der kom automatgear, aircondition, musikanlæg, navigationsanlæg, fartkontrol, video og Tv, køleskab, telefon og mange andre slags tilbehør i bilerne, således man kunne tilfredsstille både de almindelige forbrugere samt de kræsne bilister.

Nye krav til bilerne

I de senere år har man især konkurreret på brændstoføkonomi, som ikke var et problem i 50´erne og 60´erne, men oliekrisen i 70´erne har fået brændstofpriserne til at stige kraftigt, således det er blevet en luksus i dag at have bil. Men samfundet er blevet afhængige af bilerne, og vi vil helst ikke miste dem, fordi de giver os bevægelsesfrihed uden lige. Den slags kan man ikke opnå med kollektiv trafik. I de senere år har man også fokuseret på sikkerhed samt på miljøet, så det er blevet lovpligtigt med airbags samt katalysator i de nye biler. Og denne udvikling vil naturligvis fortsætte, idet bilerne forholdsvist hurtigt nedslides, så man ofte efter få år skal ud og lede efter en anden bil. Hvad mon fremtiden vil bringe?

Man anvender mange penge i dag i bilindustrien på at forbedre bilerne endnu mere, således de kan blive endnu mere økonomiske og altså køre endnu længere på literen. Allerede nu findes der hybrid-biler, som kan veksle mellem en normal forbrændingsmotor samt en elmotor eller en brintmotor. Skulle den ene motor rende tør for brændstof, så kan man skifte over på den anden motor. Det er især erkendelsen af at oliereserverne i verden ikke kan levere den nødvendige mængde olie om 50-100 år, som får bilbranchens forskere til at studere alternative brændstoffer. Vi kender jo til detaljerne omkring fission og fusion, som er de processer der skaber energi på solen samt på atomkraftværker. Men nu skal man kunne lave en ultra lille motor, som kan placeres i en bil.

Brint-biler

Denne kunst er man kommet langt med, og de mest lovende resultater er en brintmotor, som faktisk kan køre på brint i fast form. En brintmotor fungerer ved, at brint og ilt pumpes ind i en brændselscelle fra hver deres side. Stofferne er eksempelvis fremkommet ved at spalte vand, og det er naturligt for de to at søge sammen igen. Ved at sætte en membran ind, hvor stofferne mødes, tvinger man dem til at tage en omvej. I princippet er det denne bevægelse, som skaber energien. Det eneste udstødningsprodukt er vand, så motoren er altså ekstrem miljø venlig, samtidig med at den ikke kræver et olieprodukt som brændstof. Der kommer dog stadig til at gå nogle år endnu, før alle biler kører på brint, det skal jo også gøres økonomisk rentabelt at producere selve motoren, men hvert år kommer vi nærmere fremtiden.

Alternative brændstoffer

Under 2. verdenskrig var der også kraftigt rationering af olie, så mange måtte selv lave deres brændstof, hvis de ville køre i bil. Al benzin og diesel skulle jo bruges til at føre krig, så de civile måtte betale prisen. Men man var jo kreative og kørte på sprit (bioethanol), rapsolie (biodiesel), naturgas (biogas) eller træflis (dimetyleter DME).

Det er jo altid svært at spå om fremtiden, men vi skal nok kunne forvente at bilerne vil blive mere sikre at køre i, idet der vil blive mere overvågningselektronik, som måske kan forhindre mange ulykker og kollisioner. Samtidig vil bilerne langsomt overgå til mere miljørigtige brændstoffer afhængigt af politikernes krav til afgifter på nye brændstoffer, idet man ikke må forglemme de enorme indtægter, som staten får fra salg af olie og benzin. Så man skal altså ikke kunne forvente at kunne producere sin egen billige rapsolie og køre på den, og at man samtidig slipper for at skulle betale en høj afgift til staten.

Billede: DigiPub

Billede: Ted Ziemba