Korrekt rengøring af din bil

12 maj of 2014 by

Der findes rigtig mange gode grunde til, du skal holde din bil rengjort hele tiden. Og den skal især være rengjort indvendig, men en gang imellem skal den også vaskes og poleres udvendigt, og især hvis bilen er ude i trafikken flere timer om dagen. En taxa kommer oftest i vaskehallen hver dag, hvilket med tiden desværre kan ses i lakken, når man ser nøjere efter, da en bilvask ikke er helt skånsom for billakken. Ellers må du jo frem med en børste, klud og en spand vand. Der kommer jo både døde insekter på bilen under kørslen samt snavs fra vejene og rabatterne, dette kan bare ikke undgås. Især i vinterhalvåret med masser af regn og mudder kan bilen nemt blive beskidt udvendigt. Især hvis vejene er saltede skal du få dette vasket af, da saltet æder din bil op, da en rustproces sættes i gang alt for hurtigt, hvis bilen ikke er ordentligt helgalvaniseret. Læs inde på familiejournal.dk om 5 gode råd om rengøring af din bil. I artiklen fokuserer man hovedsageligt på, at der findes gode rengøringsmidler som præcist passer til korrekt pleje af bilen. Sprinklervæske er netop udviklet til en ordentlig og grundig rengøring af dine bilruder, og autoshampoo er netop fremstillet til at vaske bilen bedst muligt. Der bider den almindelige opvaske shampoo slet ikke på samme måde som den effektive autoshampoo, hvor du nok bør anvende gummihandsker ved brugen af denne.

Gør din bil forårsklar

Hos FDM har man flere gode råd om en god og effektiv rengøring af din bil, når bilen skal gøres forårsklar. Vinteren kan have været hård for de fleste biler. Læs alle FDM´s råd om en grundig forårsrengøring af din bil, hvor vinteren skal vaskes af bilen. Bemærk at en personlig grundig manuel vask hjemme i garagen er mere effektiv ved din bil end den stadardvask, bilen har fået i vaskehallen i løbet af vinteren. Man kommer bedre ind i krogene og hjørnerne i bilen, når man gør det selv.

Den indvendige rengøring af bilen

Du skal sørge for at støvsuge din bil grundigt, og efterlad ikke ildelugtende madvarer i bilen så medbring en pose og tøm affald så tit som muligt. Mange ønsker heller ikke, at folk ryger i bilen, da bilen således vil blive snavset og beskidt og lugter af røg. Ruderne bør pudses med glasrensemiddel som Ajax, og interiør bør vaskes af med vinylrens. Man kan endda få en spray med duft af ny bil. Den virker endda, den er meget bedre en et stykke karton med et juletræ, der hænger ned fra bakspejlet.

Overvej en dampvask af bilen

Det kan nemt koste 500-1.000 kr. at få din bil specialvasket med damp, hvilket du kan læse på hjemmesiden for Aalborg Bildampvask. Der findes også visse dampstøvsugere, som kan det samme, men så skal du selv foretage arbejdet. Så måske bør man forkæle sin bil og få den totalt renset igennem.

 

Billede: the-father

Previous:

Minibil

Next:

Lægeambulancen

You may also like