Tag bilen med sydpå til sommer: 3 tips til kør-selv-ferien
Vinteren er ved at være ovre – og det betyder, at flere og flere ser frem mod sommeren og sommerferien. Der bliver planlagt ferier til alverdens solrige lande. Vil du gerne på ferie i sommerferien, men kan du ikke undvære din bil så længe? Så er der håb forude. For bilnørderne findes det smarte koncept, kør-selv-ferie, nemlig. Et koncept, hvor man – som navnet antyder – kører på ferie. Det betyder selvsagt, at du kan tage din bil med dig på ferien – ja, du kan endda få lov til at tilbringe mange timer i din bil, hvis du kører længere sydpå. Du kender måske konceptet, da det ikke er hverken nyt eller skelsættende, men herunder får du altså tre tips til, hvordan du kan få en alternativ kør-selv-ferie med familien eller vennerne i sommeren.
Køb en autocamper
Hvis du køber en autocamper, får du naturligvis ikke din egen bil med på ferien – men du får lov til at sidde i et køretøj med en motor og et hus. Ja, for en autocamper er nærmest et lille hus. Autocamperen er sjov for hele familien, fordi der er god plads bagi til børnene samtidig med, at de voksne kan sidde foran i det store køretøj og nyde turen. Du kan leje en autocamper eller købe en brugt, hvis du ikke vil investere i en helt ny autocamper. Se på www.123camp.dk, hvilke brugte autocampere der findes i dit område.
Tag på roadtrip
På en traditionel kør-selv-ferie kører man fra a til b – altså fra indkørslen til den endelige destination. Her tilbringer man så et par uger, hvorefter man vender snuden hjemad igen. Dog kan du prøve den anderledes version af en kør-selv-ferie, nemlig et roadtrip. På et roadtrip tilbringer du meget tid i din bil, da det er den, der skal fragte dig rundt mellem de forskellige destinationer. Du kan for eksempel tage et roadtrip igennem Europa, hvor du kan se en masse forskellige lande, byer og landskaber. Det er en god måde at holde ferie på, hvis man er en bilnørd – for du får en masse oplevelser fra bilen.
Campingferien
Campingferien kan sammenlignes med at tage af sted med en autocamper. Dog er der flere forskelle. Først og fremmest kan du, hvis du tager på campingferie med campingvognen eller et telt, køre i din egen bil hele vejen. Derudover har du din bil til rådighed på ferien. Det betyder, at I altid kan hoppe i bilen og køre på eventyr, når I er landet på feriedestinationen. I er således ikke låst fast til campingpladsen i lige så høj grad, som I er med en autocamper. Campingferien kan opleves på flere måder – med en campingvogn, et telt eller i en mobilehome. De fleste ville nok mene, at den mest komfortable måde at tage på campingferie på, er ved at leje en mobilehome – selvom noget af charmen fra campingferien går af konceptet – med en mobilehome skal du nemlig ikke køre med ekstra læs på ned gennem Europa.