Byg dit eget autoværksted
Måske går du med en drøm om at få dit eget bilværksted en gang i fremtiden. Måske er den dag tættere på, end du tror. Det behøves nemlig ikke være så dyrt endda, som du måske tror. Husk at du kan starte i det små for måske kun 20.000 kr. på lommen. Men det er klart, at man kommer hurtigere i gang med 100.000 kr. eller mere. Du bør koncentrere dig om de opgaver, som du selv kan klare. Måske skal du beholde dit nuværende job lidt endnu, før du springer ud som selvstændig bilmekaniker. Måske du ønsker at holde det på en hobbybasis, hvor du kun arbejder lidt om aftenen og i weekenderne.
Hvad er der brug for:
Du skal have gerne mellem 50-200 kvm., og der må meget gerne være en lift eller en smøregrav, så man kan komme ind under bilen. Så skal du have diverse værktøj, reservedele og arbejdsborde og reolplads., så du kan klare de fleste opgaver på værkstedet. Der findes utallige hjemmesider, som alle beskriver de mange slags værktøj, som kunne være gode at have. Og din økonomi er jo altafgørende, men jeg råder dig til at starte i det små, men du kan her læse flere gode råd om indretning af et autoværksted
Gode råd til dig der drømmer om at få dit eget værksted
Du skal have troen på dig selv, og du skal være forberedt på at knokle 60 – 70 timer om ugen. Til gengæld giver det en utrolig tilfredsstillelse, at se sin egen virksomhed tage form og vokse.
Når drømmen er at få eget værksted, er det ud fra et ønske om at reparere biler, men sandheden er nok, at du kommer en del ind på kontoret at sidde for at lave papirarbejde. Er det ikke din ambition så forsæt hellere som svend, og fortsæt med at være en god mekaniker.
Hvor kan man købe et værksted?
Der er forskellige indgangsvinkler til at blive selvstændig. Nogle starter ved siden af mekaniker-jobbet, for at prøve det af, og for at have nogle kunder at starte på. Er det det rigtige, skal du finde et autoværksted at overtage eller måske bygge dit eget værksted. Nogle værkstedsejere ønsker at sælge deres værksted, og det kan ske gennem Match-online, som er Danmarks største og mest seriøse virksomhedsbørs.
Generationsskifte er en anden mulighed
Typisk er det en værkstedsejer, der ønsker at generationsskifte og leder efter en medarbejder eller ansætter en mekaniker, som kunne have lyst til at overtage, når mester stopper. Du får muligheden for at arbejde i virksomheden og på sigt, overtager du mere og mere ind til du til sidst sidder med det hele og virksomheden er din. Du overtager lidt hvert år og betaler mester ud på den måde. Fordelen ved denne model er, at du ikke tager en kæmpe risiko økonomisk. Fordelen er også, at du lærer både kunderne og de daglige rutiner at kende. På den måde vil mester kunne “lære” dig op og give dig gode råd – så du er “udlært ” til at kunne overtage virksomheden. Det kunne være en god idé at have en advokat til at hjælpe med det praktiske i, hvordan og hvornår du så overtager virksomheden
Økonomi
Begynd at spare op allerede nu. Har du sparet en pæn formue sammen, er du også bedre stillet, idet du ikke skal låne nær så mange penge i banken. Endvidere har du vist evne og vilje til at kunne spare penge sammen, og det ser bankerne på, når de skal låne dig penge. Find ud af hvad din risiko er, hvis du skal låne penge. Hvis du ikke klarer det og må lukke virksomheden, hvordan hæfter du så ? Vælg den rigtige selskabsform f.eks. et aps. Starter du bare op som dig selv, hæfter du personligt med alt, hvad du ejer og har. Så ryger hus, bil og lignende indtil kreditorerne har fået deres penge. Der er også hele skatteområdet – som du også bør undersøge. Din erhvervsrådgiver i banken kan hjælpe dig med oplysninger omkring skatteforhold og en god revisor kan også være pengene værd.
Billede: aresauburn™