Sikkerhedsteknologi i nye biler
I de senere år har moderne biler kunnet leveres med en smart ny teknologi, der faktisk kan redde liv i trafikken. Denne type teknologi kommer endda som standardudstyr i flere nye biler, mens andre biler tilbyder denne teknologi som ekstraudstyr, men i fremtiden vil de fleste biler nok have denne livreddende teknologi indbygget som standard på grund af lovkrav fra politikernes side. Imidlertid opstår der hele tiden nye aspekter ved indførelsen af denne praktiske teknologi i bilerne, der forsinker processen, og dette fokuseres der på at beskrive i denne artikel.
Sammenligning af de forskellige teknologier
Først og fremmest har de forskellige bilproducenter valgt at udvikle deres egne systemer for sikkerhedsteknologi i deres biler, da der indtil nu ikke findes en standard på området. Tiden vil derfor i de kommende år vise, hvilken type sikkerhedsteknologi der bliver mest populær og udbredt i bilerne, selvom dette ikke er ensbetydende med at være den teknologisk bedste løsning. Fakta er imidlertid, at ny teknologi i biler kan redde liv og forhindre mange ulykker i trafikken, men det kræver naturligvis, at alle biler bliver udstyret med moderne sikkerhedsudstyr. Man er dog i færd med at skabe en fælles mærkningsordning, således bilisterne bedre kan sammenligne de forskellige teknologier. Der er tale om biler, der nu kan:
- Automatisk foretage en opbremsning.
- Forebygge sammenstød i trafikken.
- Ringe op til alarmcentralen.
Euro NCAP Advanced
I Europa findes der allerede et godt samarbejde blandt bilproducenterne ved navn NCAP, der tildeler stjerner til alle typer biler ud fra, hvor sikker bilen er på dette specifikke område. Nu har ti bilproducenter endda fået tildelt den nye mærkning ved navn Euro NCAP Advanced, der gives til udvalgte bilmodeller, der har en sikkerhedsfacilitet i bilen, der kan redde menneskeliv. Der er tale om disse ti systemer:
- Audi Side Assistent.
- BMW Assist Advanced eCall.
- Citroën Localized Emergency Call.
- Honda Collision Mitigation Braking System (CMBS).
- Mercedes-Benz PRE-SAFE.
- Mercedes-Benz PRE-SAFE Brake.
- Opel Eye.
- Peugeot Connect.
- SOS Volkswagen Lane Assist.
- Volvo City Safety.
Det kommer måske som en overraskelse for mange bilister, at disse systemer har været på markedet i flere år nu, men årsagen til de ikke er så udbredte i Danmark er den høje danske registreringsafgift, der jo næsten tredobler prisen. Løsningen på en større udbredelse i Danmark er derfor en afgiftslettelse på disse nye teknologier, men dette kræver jo en lovændring i folketinget først. Analyser på området er kommet frem til, at indførelsen af denne smarte sikkerhedsteknologi kan redde tusindvis af liv hvert eneste år i trafikken, så forhåbentligt får man snart øjnene op for dette.