De fleste har jo set andre biler i trafikken, hvor der bagpå står skrevet underlige ord eller forkortelser, som jo må have et eller andet med den konkrete bilmodel at gøre. Ofte står der nogle tal, som oftest henviser til modellen og samtidig oplyser størrelsen på motoren. Der kan stå 2.0, eller 2.5, så ved man jo, at det er en 2 liters motor eller 2.5 liter. Hvis der desuden står bogstavet i, så har bilen jo en indsprøjtningsmotor, så den ikke har en gammeldags karburator. Den styres dermed elektronisk. Hvis der står TD er det en Turbo Diesel, og TDI, så har den jo også indsprøjtning. Andre hedder GT, GTI eller TT. Jeg vil koncentrere mig om at beskrive turbo og kompressor, som naturligvis er noget med at sætte ekstra fart på bilen. FDM beskriver godt, hvad turbo i en bil er for noget:

http://www.fdm.dk/vedligeholdelse/saadan-fungerer-en-turbo

En turbo er en tryklader, som sender komprimeret luft ind i motorens forbrændingskamre. En turbo gør det muligt for motoren at tage imod en større mængde luft i forbindelse med forbrændingen, end motoren selv har mulighed for at suge.

Rigtig olie og smøring

En turbo er bygget op over et kompressorhus og et turbinehus, som er forbundet med en aksel imellem dem i et lejehus, som smøres af motorens oliecirkulation. Olien afkøler og smører turboens vitale dele. En turbo drives af udstødningsgassen og arbejder med meget høje omdrejninger normalt ca. 150.000 omdrejninger i minuttet. Den har en arbejdstemperatur på mellem 650 til 800 °C. Derfor er det meget vigtigt med den rigtige olie og smøring.

 

Designet til høje temperaturer

Når motoren startes, presses der udstødningsgas ind i turbinehuset, som får turbinehjulet til at dreje rundet. Det er udstødningsgassen som driver turboen rundt. Turbinehuset er lavet af støbejern for at kunne klare de høje temperaturer. Kompressorhuset begynder at løbe rundt og luften suges ind fra luftfiltret og komprimeres og trykkes ind i forbrændingskamret. Når luft bliver komprimeret (presset sammen), så stiger temperaturen og derfor ar nogle biltyper udstyret med en intercooler, som køler den komprimerede luft ned, inden den kommer ind i forbrændingskamret.

 

Sådan fungerer turboen:

1 Luften suges ind i kompressorhuset fra luftfilter og komprimeres
2 Komprimeret luft trykkes frem mod motorens forbrændingskamre
3 Intercooler som køler luften (ikke monteret på alle)
4 Indsugning til motorens forbrændingskamre
5 Udstødningsgas fra motorens forbrændingskamre
6 Udstødningsgas trykkes ind i turbinehuset, som driver turboen rundt
7 Udstødningsgasen lukkes ud

 

Hvordan virker en kompressor?

Et leksikon er det bedste sted at få defineret en kompressors område:

http://da.wikipedia.org/wiki/Gaskompressor

Gaskompressoren i visse biler virker, i modsætning til en turbolader, med det samme. Den er drevet af motorens kilerem og følger med lige fra start af motoren. En ulempe ved kompressoren er dog at den ved høje omdrejninger ikke altid kan hamle op med en turbo, en løsning herpå kan være at montere både turbo og kompressor som det er tilfældet med den danske superbil Zenvo ST1 og VWs TSI-motorer.

 

Kompressorens virkemåde

Gaskompressoren – i motorterminologi ofte blot benævnt kompressoren – drives af forbrændingsmoterens krumtapaksel. ligesom en turbolader er formålet at hæve trykket i motorens indsugning, så motorens virkningsgrad og dermed også motorens effekt forøges. Afhængigt af kompressorens konstruktion er det en billigere løsning end en turbolader, da kompressorens omdrejninger er lavere end turboladerens. Herved er det muligt at anvende en simplere og billigere lejekonstruktion.

 

Fordele og ulemper

Idet kompressoren drives af motorens krumtap, følger den altid motoromdrejningerne. Dette betyder at når motorens omdrejningstal stiger, stiger kompressorens omdrejningstal samtidig, modsat turboladeren, hvis omdrejninger er bestemt af udstødningsgassens tryk og masseflow. Fænomenet, at turboen er et stykke tid om at nå op i omdrejninger kaldes undertiden turbotøven. Kompressoren leverer den højeste relative effektforøgelse til motoren ved lave omdrejningstal. Turboens bedste virkningsområde er ved høje omdrejninger. Således finder kompressoren anvendelse i Dragrace, hvor der typisk køres med V8-motorer, hvis natur ikke er høje omdrejninger.

Billede: hilltowngal