Hvad er forskellen mellem diesel- og fyringsolie?

22 juli of 2014 by

Der ser ud til at herske en del forvirring om selve forskellen på de to olieprodukter diesel og fyringsolie. Jeg vil her forsøge at påpege de væsentligste forskelle mellem disse to meget ens produkter. De er nemlig i bund og grund meget ens, så de kan faktisk erstatte hinanden i de fleste tilfælde uden yderligere problemer. Man kan næsten høre af navnet fyringsolie, at det bruges til at komme i olietanken, således oliefyret kan få noget flydende brændsel og levere varme til boligens opvarmning. Man bruger altså fyringsolie til at fyre med i oliefyret. Diesel køber man på en tankstation, hvor man selv tanker bilen op med dette brændstof. Fyringsolie får man ofte leveret af et olieselskab, som kommer i en stor tankbil med flere 100.000 liter og pumper det i din olietank, da det typisk er 1.000-1.500 liter af gangen til hver kunde. En personbil kan ofte kun rumme 40-100 liter i dens brændstoftank.

 

Forskellen er meget minimal mellem diesel og fyringsolie

Men i princippet kan man sagtens fyre med dieselolie i oliefyret, og man kan også køre på fyringsolie i dieselbilen. Dette skyldes, at produkterne er næsten ens, de er blot raffineret med forskellig finhed, således fyringsolien ofte kan være lidt mere grumset og uren, hvilket kan betyde, at brændstoffilteret skal rense lidt oftere, end hvis man anvender diesel som brændstof. Diesel er oftest en smule dyrere end fyringsolie, da diesel er raffineret lidt mere, således konsistensen er lidt finere, således der ikke er så mange urenheder i diesel som i fyringsolie. Man farver også de to produkter forskelligt, således at man netop kan se forskel på dem. Man fortynder nemlig fyringsolien med røde farvestoffer. Selve råolien opdeles jo i mange forskellige typer olieprodukter i et kompliceret olieraffinaderi, hvor hovedparten er diesel og fyringsolie samt benzin. Resten anvendes til forskellige smøremidler til motorer, værktøj mm. Så i bund og grunder de to produkter helt ens, men af politiske og afgiftsmæssige årsager, så er prisen til slutbrugerne forskellig, da der ofte er 1-2 kr. forskel pr. liter. Du kan se prisen på fyringsolie her. Det er lovligt nok at fyre med diesel i et oliefyr, men det er ulovligt at køre med fyringsolie i en dieselbil.

 

Ødelægger fyringsolie din dieselbil?

Ja, de fleste eksperter påpeger, at man skal regne med, at dieselmotoren efter en periode på fyringsolie vil begynde at lyde hårdere og højere. Tændingstidspunkterne (cektantallet) er ikke det samme som for diesel, så med tiden (varierer efter bilmodel) vil man risikere at få slået ventilerne ud af indstillingen, og så knalder stempel og ventil mod hinanden, ventilerne knækker i værste fald.

Man kan også risikere at plejlstangslejerne bliver smadrede, og at topstykket kan flække, så det er altså måske billigere at køre på fyringsolie, men din motor slides meget hurtigere end på diesel.

 

Previous:

Pas på fotovognene

Next:

Tjek selv din olie i bilen

You may also like