Elbilens fremtid i Danmark

07 februar of 2014 by

Elbilerne har haft en omtumlet tilværelse i Danmark og de andre lande. De giver jo flere fordele, men desuden har de jo vigtige ulemper.

Fordele ved en elbil:

  • Godt for miljøet
  • Ikke brug af fossile brændstoffer dvs. olie og benzin.
  • Larmer ikke
  • Forurener ikke

 

Ulemper ved elbiler:

  • Kort mellem tankstationerne, dvs. kort aktionsradius, de skal tankes tit.
  • Lang optanknings tid
  • Meget dyre i anskaffelse

 

Man har udviklet mange forskellige modeller, og man har kombineret elbilen med almindelige benzinbiler, så man kan skifte over, hvis man render tør. Samvirke har skrevet en god artikel om elbiler i fremtiden:

http://samvirke.dk/forbrug/artikler/elbilen-fremtid-nutid-samvirke-tester-elbilen-hverdagen.html

 

 

Er elbilen fremtid eller nutid?

Samvirke har lånt en elbil og giver den en uges udfordringer sammen med en lille familie, der skal på weekendtur til Jylland og på arbejde hver dag.

 

RENAULT FLUENCE Z.E.

Biltype: 100% elbil

Pris: 205.000 kroner

Rækkevidde: 185 km (på motorvej
cirka 110 km)

Opladning: I ladestander fra fladt til fyldt batteri på 6-8 timer

Batteriskifte: Tager cirka 6 minutter

Acceleration: 0-100 på 13 sekunder (0-50 på 4 sekunder)

Medlemsskab: Kører du 15.000 km årligt, koster det 1700 om måneden i abonnement hos Better Place.

Bilforsikring: 40 procent billigere end for benzinbiler

Afgifter: Ingen afgifter
På vej op ad Frederikssundsvej, der absolut er byzone, kigger jeg ned på speedometeret og ser, at det viser 70 kilometer i timen. Jeg får et chok, for jeg er vant til, at min egen bil laver så meget larm, at jeg kan høre – og holder igen – når jeg kører 50. Men denne bil er så stille, at selv lyden fra blinklyset lyder uforholdsmæssigt høj. Resten af turen ruller jeg vinduet ned, så jeg får lidt lyd ind, der kan hjælpe mig med at registrere, hvor meget fart jeg har på. Efterfølgende får jeg kigget lidt nærmere på det intelligente styresystem og slår GPS-Asger til. I stedet for motorstøj er det nu Asgers dybe mandestemme, der sørger for, at speederfoden ikke bliver for tung.

 

Opladning af bilen

Hjemme på Nørrebro skal jeg tanke bilen op med strøm. Det tager cirka seks timer at lade bilen op i sådan en stander. Der skulle egentlig være en ladestander 100 meter fra, hvor jeg bor, men på grund af metrobyggeriet er den ikke sat op endnu. Nu er der 800 meter til min nærmeste, og det er for langt til, at det vil fungere i en travl hverdag. Men hvis jeg køber en elbil, kan jeg få en stander placeret tættere på, hvor jeg bor, og hvis vi boede i hus, ville jeg få min egen ladestander i carporten. At sætte stikket i er cirka lige så nemt som at sætte sin computer til opladning. Da jeg når hjem, tager jeg mobiltelefonen op og kigger i min Better Place app. Bilen har allerede opladet tre procent.

 

Læs her et godt indlæg om elbilens fremtid:

http://ing.dk/blog/elbilen-sikrer-os-en-gron-fremtid-127455

 

Elbilen sikrer os en grøn fremtid

Lærke Flader er branchechef i Dansk Elbil Alliance. Benzinbiler bliver grønnere end elbiler. Det stod med store typer på forsiden af Ingeniøren den 2. marts 2012. Det som efter sigende skulle hamre en tyk pæl igennem forestillingen om, at elbiler er gode for klimaet, er en rapport fra et såkaldt uafhængigt tysk institut. På baggrund heraf konkluderes det, at der er langt større gevinster at hente for klimaet ved at optimere benzinbilerne, mens flere elbiler sandsynligvis medfører øget CO2-udledning. Den bombastiske overskrift og den kulsorte indledning står langt fra mål med artiklens indhold samt en alt-andet-lige overførsel fra tyske til danske forhold. Der er mange gode argumenter for elbilen – og de vokser i styrke. Elbilen kan være med til at reducere vores afhængighed af olie. Elbiler og varmepumper kan aftage overskudsproduktion af el fra vind og dermed stabilisere elnettet og være en vigtig forudsætning for overgangen til det smarte og vindbaserede elsystem. Elbilen udleder desuden ikke partikler og kan væsentligt reducere støjen.

Men elbilen har også lige nu nogle udfordringer. Batteriteknologien skal fortsat udvikles, priserne må ned og ikke alle i byerne kan umiddelbart få en ladestander, hvor de parkerer deres bil. Det skal løses. I mange år har vi været vant til at skulle tage stilling til, om bilen skulle være benzin- eller dieseldrevet. Nu bliver denne stillingstagen udsat fra konkurrence af grønne biler, som kåres til årets biler i Danmark som internationalt. Så næste gang du står hos bilforhandlerne er udbuddet blevet væsentligt større. Måske næste bil skal være en elbil eller – når den danske bilbeskatning som lovet er blevet reformeret – en plug-in hybridbil. Èt er sikkert: Med elbilen sikrer vi en grøn og oliefri fremtid.

Billede: Steffe

Previous:

Mercedes fremtids konceptbil

Next:

Tesla er den ultimative elbil

You may also like