I dag ser man biler alle steder og i alle lande. Denne opfindelse har fundet ståsted som den mest effektive og sikre måde at klare person og fragttransport på. Derfor er den blevet så udbredt, at vi i dag er meget afhængige af biler i hverdagen. En bil er en forkortelse af automobil, som betyder selvbevægende eller selvkørende, men det var nemmere blot at betegne det som en bil. Der er opstået mange typer biler med tiden. Lige fra små to-personers biler til varevogne busser og lastbiler, men den mest udbredte type er familiebilen med plads til 4-5 personer, som endvidere har et bagagerum bagerst i bilen. Langt hovedparten af alle biler kører i dag på benzin eller diesel dvs. olieprodukter. Bilen startede som et køretøj, som blev trukket af heste, derfor kalder man det stadig for hestekræfter, når man taler om bilens styrke i trækkraft. Men bilen blev hurtigt revolutioneret, da man opfandt benzinmotoren i 1876, og Daimler og Benz i 1885 fik monteret motoren i en bil, som nu blev helt selvkørende uafhængigt af heste. Virksomheden Daimler Benz er stadig et af de mest respekterede og førende bilproducenter i dag, men deres biler kalder de for Mercedes Benz. I starten var en motor 1-cylindret med en styrke på ca. 1 hk og en topfart på 16 km. Rudolf Diesel opfandt dieselmotoren i 1895, og den fik også stor udbredelse i de følgende år sammen med benzin forbrændingsmotoren. Man eksperimenterede også med dampdrevne samt el-biler, men de tabte dengang kampen til forbrændingsmotoren, som dels havde mange hestekræfter samt kunne køre langt på en tank brændstof.

Men biler var langt fra alle mands eje, som de er det i dag. Kun de mest velhavende kunne have råd til at anskaffe sig et motordrevet køretøj. Det var et statussymbol uden lige. Et symbol på magt og penge. Det var naturligvis fordi man måtte producere bilerne i hånden en af gangen, men dette ændrede sig, da Henry Ford i 1913 opfandt ideen med at samle en bil på et samlebånd, således hver arbejder kun skulle lave en enkelt operation men gøre det utrolig tit i løbet af arbejdsdagen. Dette fik afgørende indflydelse på prisen, som sammen med de store afstande i det tyndt befolkede land betød, at biler hurtigt vandt stor udbredelse i USA. Samlebåndet var revolutionerende for hele bilindustrien, og den skabte hurtigt gode og billige biler, således mange almindelige mennesker fik råd til at købe en personbil. Ford blev mangemillionær og har i dag stor udbredelse i hele verden med mange Ford modeller.

I tidens løb er bilen hele tiden blevet forbedret, således man har 4, 6, 8 eller 12 cylindre og ligeledes udvider man også antallet af ventiler i motoren, således motoren kan operere jævnt og effektivt med flere hestekræfter, som kan give en højere topfart. De fleste biler i dag kan jo køre op mod 200 km i timen og har over 100 hk, men der findes jo topmodeller, som kan køre væsentligt hurtigere og med mange flere hestekræfter. Men den slags biler hører kun hjemme på udstillinger med bilshows samt på racerbaner, hvor de kan boltre sig. Vores vejnet tillader jo ikke en højere fart end 110 km/t, og i byerne er det jo kun forsvarligt og lovligt at køre 50 km/t.

Forbrændingsmotoren er også meget udbredt både hos knallerter, motorcykler, bådmotorer samt strøm-generatorer. Men på grund af de svindende oliereserver så forsker man i nye motortyper, og allerede i dag findes også el-biler, gas-biler samt brint-biler. Så det bliver spændende at se, hvad fremtiden bringer.